Kan solceller drive en køleboks på tur?

Den første kolde drik efter en lang køretur smager bedre, når du ikke skal jagte en campingplads med strøm. Men kan solceller drive køleboks på en weekendtur, en uges roadtrip eller flere dage langt fra nærmeste stikkontakt? Ja, ofte - men kun hvis panel, batteri og køleboks passer sammen.

En køleboks er en af de ting, der forvandler bilen fra transport til basecamp. Den holder morgenmælken kold, beskytter aftensmaden og gør det muligt at handle ind, hvor det passer jer. Til gengæld bruger den strøm døgnet rundt, og derfor er et solcellesetup værd at regne lidt på, før I pakker bilen og kører mod det fri.

Kan solceller drive køleboks hele døgnet?

Solceller kan sagtens levere strøm til en kompressorkøleboks, men solen lader ikke direkte køleboksen køre stabilt døgnet rundt. I praksis oplader solpanelet et batteri eller en power station om dagen. Batteriet leverer derefter strøm, når skyerne trækker ind, bilen holder i skygge, eller kompressoren starter midt om natten.

Det er derfor et samlet system, du skal tænke i: solpanel, laderegulator eller indbygget solar input, energilager og køleboks. Mangler der kapacitet ét sted, bliver selv et stort panel en begrænset løsning.

En moderne kompressorkøleboks er langt mere energieffektiv end en ældre termoelektrisk køleboks. Den køler aktivt med kompressor, kan typisk holde en præcis temperatur og bruger strøm i korte intervaller frem for konstant. Det gør den velegnet til solceller og off-grid camping. En termoelektrisk model kan være fin til en kort køretur, men dens højere og mere kontinuerlige forbrug gør den mindre oplagt, hvis I vil stå frit i flere dage.

Start med køleboksens reelle strømforbrug

Køleboksens forbrug står ofte opgivet i watt eller ampere, men tallet på mærkatet fortæller ikke hele historien. En kompressorkøleboks på eksempelvis 45 watt bruger ikke nødvendigvis 45 watt hele tiden. Kompressoren tænder og slukker afhængigt af udetemperaturen, hvor kold boksen er indstillet, hvor tit låget åbnes, og om den står i bagende sol.

Som et praktisk udgangspunkt bruger mange kompressorkølebokse omkring 200 til 600 Wh pr. døgn. En mindre boks i dansk sommervejr kan ligge i den lave ende, mens en stor boks, frostfunktion eller 30 graders varme hurtigt løfter forbruget.

Et eksempel gør det mere håndgribeligt: Bruger køleboksen 350 Wh i døgnet, skal batteriet kunne levere mindst det - og gerne med ekstra reserve. Har I også telefoner, lamper, en pumpe eller en laptop med, skal deres forbrug lægges oveni. Det er her, mange setups bliver for små: Køleboksen er ikke alene om strømmen.

Temperatur, placering og vaner gør en stor forskel

Den billigste strøm er den, I ikke behøver at producere. Stil køleboksen i skygge og med luft omkring ventilationsristene. Lad ikke den stå klemt inde bag bagage eller tæpper, hvor kompressoren får svært ved at komme af med varmen.

Køl maden ned hjemmefra, før den kommer i boksen, og undgå at fylde den med lune drikkevarer ved frokosttid. Et fyldt kølerum holder også bedre på kulden end en næsten tom boks. Hvis I kan nøjes med 5 grader frem for 2 grader, sænker I typisk også energiforbruget mærkbart.

Hvor stort batteri skal du vælge?

Et batteri eller en power station skal kunne klare natten og gerne mindst en dårlig soldag. Hvis køleboksen bruger 350 Wh pr. døgn, er 500 Wh den absolutte minimumsstørrelse til køleboksen alene. I vil dog ofte få mere ro på turen med omkring 700 til 1.000 Wh, særligt hvis strømmen også skal række til andet udstyr.

Kapacitet opgives normalt i Wh. Det tal er nemt at bruge, fordi du kan sammenligne det direkte med køleboksens døgnforbrug. En power station på 1.000 Wh har i teorien strøm til næsten tre døgn med et forbrug på 350 Wh, men der er altid lidt energitab i kabler og omformere. Derudover bør I ikke planlægge efter, at batteriet bliver tømt helt hver dag.

Vælger I et fast 12 V-batteri i bilen eller campervanen, skal kapaciteten omregnes. Et 100 Ah lithiumbatteri ved 12,8 V svarer cirka til 1.280 Wh. Lithium er populært i mobile setups, fordi det giver meget brugbar kapacitet i forhold til vægt og kan oplades effektivt. Blybatterier er billigere i indkøb, men tungere og bør normalt ikke aflades lige så dybt.

En power station er ofte den nemme vej for bilcamping: Den er flytbar, har stik og USB-udtag samlet, og mange modeller kan oplades direkte fra et foldbart solpanel. Et fast batterisystem giver på den anden side god mening i en van-konvertering, hvor strømmen skal forsyne flere faste installationer.

Hvilket solpanel passer til køleboksen?

I dansk sommer kan et 100 W solpanel under gode forhold typisk høste omkring 300 til 500 Wh på en dag. Det varierer voldsomt med skydække, vinkel, skygge og årstid. Derfor er 100 W et fornuftigt minimum til en lille, effektiv køleboks, men ikke en garanti for fuld selvforsyning hver eneste dag.

Et panel på 160 til 200 W giver bedre margin til en almindelig kompressorkøleboks og småforbrug som lys og telefoner. I et setup med stor køleboks, laptop, kameraudstyr eller flere personer er 200 W eller mere ofte den mere afslappede løsning. Du får ikke nødvendigvis brug for al effekten på en perfekt juli-dag, men reserven betyder noget, når vejret skifter.

Foldbare solpaneler er særligt smarte til bilcamping, fordi bilen kan stå i skygge, mens panelet flyttes ud i solen. Det holder både kabinen og køleboksen køligere. Faste paneler på tagrack eller tagtelt er derimod praktiske, fordi de altid er med og lader under kørslen og pauserne. Ulempen er, at bilen skal placeres i solen, hvis panelet skal yde sit bedste.

Tjek stik, spænding og ladegrænser

Solpanel og power station skal passe elektrisk sammen. Se især på power stationens tilladte inputspænding, maksimale ampere og stiktype. Et panel, der fysisk kan tilsluttes, er ikke nødvendigvis kompatibelt eller optimalt.

Har du et løst solpanel til et 12 V-batteri, kræver det som regel en laderegulator mellem panel og batteri. Har du en power station, har den ofte regulatoren indbygget. Brug de rigtige kabler og sikringer, og undgå hjemmelavede løsninger, hvor plus og minus eller spændingsgrænser bliver et gæt.

Et setup, der passer til forskellige ture

Til weekendturen, hvor I kører lidt hver dag, kan en mindre kompressorkøleboks, en power station omkring 500 til 700 Wh og et 100 W foldbart panel være en rigtig god start. Bilens 12 V-udtag kan også lade under kørslen og give ekstra tryghed.

Til længere roadtrips med flere fridage samme sted er det værd at gå op i størrelse. En power station på 1.000 Wh kombineret med 160 til 200 W solceller giver bedre plads til gråvejr, varme dage og almindeligt komfortforbrug. Det er ofte den balance, der gør forskellen mellem at holde øje med procenttallet og faktisk slappe af på turen.

Hvis I rejser som familie eller har indrettet en campervan med fast køleboks, lys, vandpumpe og flere opladninger, bør systemet dimensioneres som en samlet energiplan. Her er et større lithiumbatteri, fast monterede solceller og mulighed for opladning fra bilens generator ofte den mest driftsikre løsning.

Glem ikke backup på overskyede dage

Solceller er fantastiske, men de er afhængige af vejret. I Danmark kan selv sommerferien byde på flere dage med skyer og regn, og om foråret eller efteråret er solhøsten betydeligt lavere. Derfor er det klogt at have flere måder at lade på: solceller, 12 V-opladning under kørsel og eventuelt almindelig 230 V-opladning, når I er hjemme eller får adgang til strøm.

Hold også øje med power stationens display eller batterimonitor. Efter et par ture kender I hurtigt jeres reelle forbrug. Det er langt bedre at opdage, at boksen bruger mere strøm i hedebølge, mens der stadig er batteri tilbage, end at vågne til lun morgenmad.

Friheden ved bilcamping handler ikke om at have mest muligt udstyr. Den handler om at have udstyr, der passer sammen og virker, når I holder ved søen, på stranden eller ved kanten af skoven. Hos Offgridconnection kan du finde et setup, der matcher både køleboks, bil og den måde, du faktisk tager på tur på - så der stadig er kolde drikke og friske råvarer, når dagen bliver lang.